VisitSønderborg
Langøret flagermus ses kun få steder i Sønderborg-området

Flagermusen - nattens insektjæger

Der findes 17 arter af flagermus i Danmark og af dem er der fundet 9 arter i Sønderborg-området.

Træt af myg - så er flagermus lige sagen! 

Flagermusen er det eneste pattedyr der kan flyve aktivt, og de europæiske flagermusarter er nataktive jægere, der orienterer sig og finder byttet via ultrasonisk ekkolokalisering.  

Tænk sig, at dværgflagermusen, der selv blot vejer 4-7 gram, spiser 1-2000 myg på en enkelt nat!

Men bare rolig, vi taler ikke om store flyvende hunde på 40 cm og et vingefang på op til 1,5 meter og som forøvrigt lever af nektar og frugt eller vampyrflagermus, som kun findes i Syd- og Mellemamerika.

Du kan derfor ganske roligt iagtage disse små elegante flyvere i aftenskumringen!

Sikke nogle store ører den har...

Flagermusen benytter sig af biosonar til at orientere sig og jage med, det samme er gældende for tandhvaler, såsom delfiner. Under jagten udstøder flagermusen høje ultralyde/skrig, der sender et ekko tilbage når de træffer på et objekt. Dette ekko opfanges af ørerne, så flagermusen lytter sig altså frem til sit bytte. Flagermusen er i stand til at regulere lydstrålen, så den kan sende en smal lydstråle ud, som gøres kortere og bredere, når byttedyret er inden for en meters afstand og dermed nedsættes risikoen for at aftensmaden undslipper, man kan sige at flagermusens ører er dens øjne.

Tandhvalerne udsender kliklyde, en tilsvarende metode benyttes ved en teknisk sonar ombord på ubåde, der sender et ping og af fiskerbåde med ekkolod.

Flagermusens ultralyd ligger på så høj en frekvens, at det kræver lytteudstyr og lydprogrammer for at mennesker kan høre det. Alle flagermusarter har deres eget spektre af ultralyd eller lyd-DNA og ofte er optagelser den bedste måde at identificere jagende flagermus på.

Flagermus i Sønderborg-området benytter biosonar til at orientere sig

Der findes to forskellige typer af de nævnte lydprogrammer, Heterodyne” og ”Timeekspansion”, og hvor den første resulterer i ”kliklyde”, giver den anden snarere ”fløjtelyde”. Der er eksempler på begge typer ved beskrivelsen af arterne nedenfor.

Flagermus Hot-spots

De gode steder, hvor du kan opleve aktive flagermus i Sønderborg-området, er ved de store og mindre søer samt i skove med gamle træer. Men også i byområder med park eller skovlignende bevoksninger, hvor der er store træer, kan du opleve flagermusen fra omkring solnedgang til en halv time efter - hvor de forlader deres dagopholdssted.

Gode steder, hvor du kan opleve flagermus i Sønderborg-området

Hvornår og hvordan du bedst kan opleve flagermusen.

En god flagermus aften er en aften efter en solrig dag med ringe vind. Det er netop den vejrtype flagermusen søger til de gode spisesteder, hvor det især er de store og mindre søer og i skove med gamle træer, der byder på rigeligt med insekter - og det ved flagermusen.

Hvis du er interesseret i at høre flagermusens orienterings og fangst kald, kan du anskaffe dig en flagermusdetektor. En god Heterodyne detektor koster fra ca. 1000 kr.

Flagermus arter

En beskrivelse af de forskellige arter der er fundet i Sønderborg-området.

Dværgflagermus
Med en kropslængde på blot 4-7 cm og en vægt på 3-8 gram er dette den mindste flagermusart i Danmark. Den har et vingefang på 20-21 cm og flugten er forholdsvis retlinet med få sving og løkker. Den er stærkt tilknyttet til løvskov samt parkagtige bevoksninger. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter findes i bygninger, men også i hule træer. 

🔊lydfil ved Keoka lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Dværgflagermusen lever flere steder i Sønderborg-området

Dværgflagermusen (Pipistrellus pygmæus) flyver gerne i lav højde langs skovbryn og hegn og er formodentlig den mest almindelige flagermus i Danmark. Hunnen føder 1-2 unger i juli måned. På rødlisten er den opført som LC (least concern), hvilket svarer til ikke truet.

Pipistrelflagermus
Af udseende ligner denne flagermus dværgflagermusen så meget, at kun DNA med sikkerhed kan adskille dem. Det er muligt at bestemme de tre arter; Dværg-, Trold- og Pipistrelflagermus ud fra ultralydsskriget ved at se på konstant frekvensen, der for Dværg ligger på ca. 56 kHz, for Pipistrel ca. 45 kHz og for Trold ca. 38 kHz.

Pipistrelflagermusens flugt er hurtig med kast til siderne. Den er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt over det meste af landet. Sommer-kvarter findes i huse, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er huse og hule træer.

🔊lydfil ved XN lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Pipistrelflagermus i Sønderborg-området

Pipistrelflagermusen (Pipistrellus pipistrellus) ligner til forveksling Dværgflagermusen og først i 1999 blev de opført som en særskilt art. Den er rødlistet som LC (least concern), hvilket svarer til ikke truet. Dens ultralydskrig ligger på 40-50 kHz, hvor Dværgflagermusens skrig ofte ligger på 50-60 khz, men overlap gør at det kan være svært at identificere enkeltindivider.

Troldflagermus
Dette er en langdistanceflyver. Den ligner til forveksling Dværg- og Pipistrelflagermusene, men med en kropslængde på 4,5-6 cm, et vingefang på 25 cm samt en vægt omkring 10 gram er den lige lidt større. Troldflagermusen, der flyver højt og med store sving, er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt i løvskovområder fra den tyske grænse og op langs den østlige del af Jylland til Århus egnen. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er formodentlig huse og hule træer. 

🔊lydfil ved Drahkrub lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Troldflagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Troldflagermusen (Pipistrellus nathusii) bruger et ultralydskrig på 37-44 kHz, når den jager insekter i nattemørket. Den er opført på rødlisten som LC (least concern), hvilket svarer til ikke truet.

Vandflagermus
Den jager gerne tæt hen over vandoverfladen. Om sommeren har den kvarter i hule træer. Det er en af Danmarks almindeligste flagermusarter og her i landet er den stort set aldrig fundet i huse. Vinterkvarter er de jyske kalkminer, bunkeranlæg og kældre.

🔊lydfil ved Keoka lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser
 

Vandflagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Vandflagermusen (Myotis daubentonii) går i dvale omkring slutningen af september først i november og det menes at de fleste parringer foregår i vinterhiet. Hunnen føder en enkelt unge i juni-juli måned. Arten er rødlistet som LC (least concern), hvilket svarer til ikke truet.

Sydflagermus
Med en kropslængde på 12 cm, et vingefang på 35 cm og en vægt på 15-35 gram er dette en af de større arter i vores område. Den jager gerne i store cirkler langs hække, skovbryn og rundt om gadelamper. Den benytter bygninger som opholdssted hele året rundt, og dens sommer som og vinteropholdssteder er aldrig fundet andre steder end i huse, hvilket gør den specielt sårbar over for forgiftning fra træbeskyttelsesmidler.

Sydflagermus i Sønderborg.området og på øen Als

Sydflagermusen (Eptesicus serotinus) holder til i bygninger, men selv om den på rødlisten er opført som LC (least concern), svarende til ikke truet, så er den lige som alle andre flagermusarter totalfredet. Parringen foregår om efteråret, men befrugtningen sker først omkring maj, hvorefter hunnen føder en enkelt unge efter 10-11 ugers drægtighed.

Langøret flagermus
Denne art har virkelig ørerne med sig - de er faktisk lige så lange som kroppen, som måler 4,5-5 cm. Den har et vingefang på 25 cm og kan faktisk stå stille og svirre i luften, en teknik den benytter sammen med sin passive hørelse for at fange stillesiddende insekter på blade og grene. Den holder oftest til i store lader og på lofter, samt i andre slags bygninger, men også i hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er utilgængelige steder i bygninger og hule træer.

Langøret flagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Langøret flagermus (Plecotus auritus) bruger et ultralydskrig på 27-65 kHz og er især glad for natsommerfugle, hvor de større fangster bringes hen til en fast spiseplads. Hunnen føder 1 unge i juli måned. Den er rødlistet som LC (least concern) og dermed ikke truet.

Brunflagermus
Dette er den største art i vores område. Brunflagermusen benytter året rundt udelukkende træhulheder som opholdssteder. Den er relativ almindelig i Danmark og er afhængig af træer med hulheder til dagkvarter om sommeren, parringskvarter om efteråret og vinterkvarter.

🔊lydfil ved Alexander Kürthy lagt op på Wikimedia under følgende betingelser

Brunflagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Brunflagermusen (Nyctalus noctula) er ikke blot den største, men også den mest almindelige flagermusart i Danmark. Den flyver meget retlinet og jager gerne efter insekter i højderne ved trækronerne. På rødlisten står den som LC (least concern), hvilket svarer til ikke truet.

Frynseflagermus
Udbredelsen i Sønderborg Kommune knytter sig til skovområderne, fra Nørreskoven hen over de midtalsiske skove over Sundeved til Gråstenskovene og skovene langs med Flensborg Fjord.

Frynseflagermus er tilknyttet skovområder og jager især inde i skoven samt langs skovkanter. Det er en ret sjælden og pletvis forekommende art i Danmark. Den har sommerkvarter i huse og hule træer. Vinteren tilbringes blandt andet i kældre og kasematter, kalkgruber og lignende.

Frynseflagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Frynseflagermusen (Myotis nattereri) er kun observeret få steder i vores område og den er da også rødlistet som værende NT (nearly threatened), hvilket svarer til næsten truet. Den fanger ikke blot byttet i luften, men er også i stand til at plukke insekter direkte fra blade, stammer og vægge.

Damflagermus
I Sønderborg Kommune er damflagermus fundet ved de nordalsiske søer, ved flere af de kystnære vådområder og søerne i Gråstenskovene. Kropslængden er 11 cm, vingefanget når op til 30 cm og vægten er 28 gram. Den træffes ved de fleste større søer og vandløb og lejlighedsvis ved fjorde og sunde. Kolonierne ligger oftest i nærheden af jagtområderne. Damflagermusen er hidtil kun fundet på få lokaliteter i det sydlige Jylland. Det er en relativ sjælden art i Europa og her i landet er den udbredt i det østlige Midtjylland til Limfjords-området. Det ser ud til at damflagermusen har dagkvarter i huse og sjældnere i hule træer.

Damflagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Damflagermusen (Myotis dasycneme) er registreret på rødlisten som VU (vulnerable), der svarer til sårbar. Som man nok kan udlede af navnet, så jager damflagermusen over vand, hvor den snupper insekter fra overfladen og med lidt held også gerne småfisk.

Skimmelflagermus
Den er fundet ved Nordborg Slot og ved Elsmark på Nordals. Det er en af de få arter der kan høres med det blotte øre, når hannerne om efteråret optræder med deres revirsang, mens de flyver omkring høje bygninger.

Skimmelflagermusen er en bygningstilknyttet art. Sommerkvarter findes næsten udelukkende i mindre parcelhuse og 1 til 2 etagers ejendomme på landet og i landsbyer. Vinterkvarter findes altid i bygninger, som regel meget høje bygninger med 4-5 etager eller mere. Den jager typisk højt og frit, især over åbne landskaber og søer, men også over skov og levende hegn.

Skimmelflagermus i Sønderborg-området og på øen Als

Skimmelflagermusen (Vespertillion murinus) er rødlistet som LC (least concern) og dermed ikke truet. Hunnen føder tvillinger i juni-juli og i modsætning til de andre europæiske flagermusarter, har disse hunner to par dievorter. Hannens revirsang i efteråret falder gerne fra 30 kHz til 14 kHz, og de tikkende lyde kan høres på de lave frekvenser.

Vidste du...?

at flagermus går i dvale om vinteren, og deres hjerteslag falder fra 400 slag (under hvilepuls) til blot 25 slag i minuttet

at enkelte flagermus kan blive over 25 år gamle

at flagermus kan fouragere (jage) op til 10-20 km fra deres opholdssted

at de fleste flagermus er kønsmodne som 2 årige og føder 1-2 unge om året

at Brunflagermusen kan tåle en temperatur ned til -7°C og har da en legemstemperatur på +1-2°C

at der globalt findes 5400 kendte pattedyr og heraf er hver femte en flagermus.

The Bat Agreement og EF Habitatsdirektiv
Samtlige flagermusarter er omfattet af den særlige flagermusaftale; Agreement on the Conservation of Populations of European Bats, og dermed fredet, også selv om de står rødlistet som ikke truet.

Derudover er samtlige danske flagermusarter opført på EU´s Habitatsdirektiv på Bilag IV, som betyder at de og deres levesteder står under streng beskyttelse. Så inden der fjernes gamle træer eller bygninger er det vigtigt at få undersøgt om der bor flagermus!

Det er altså ikke tilladt at smide flagermus ud fra loftet på ens hus, men opstår der store støj- og lugtgener, kan der søges råd og vejledning samt eventuel tilladelse til flytning på Naturstyrelsens hjemmeside under emnet skadevoldende vildt.

Dansk Flagermus Forening vil gøre en forskel!

Synes du også at flagermusen både er nyttig og interessant? Så er denne forening måske noget for dig! 

Foruden arbejdet med at beskytte flagermusenes levesteder, arbejdes der også med at sætte flagermusopholdskasser op på udvalgte steder.

Brun flagermus findes flere steder i Sønderborg Kommune

Brunflagermusen "smiler" til fotografen og viser sine sylespidse tænder. Flagermus bør ikke håndteres og slet ikke uden arbejdshandsker. Selvom sygdommen Rabies (hundegalskab) ikke er udbredt i Sønderborg-området, så kan det ikke udelukkes at migrerende arter er inficeret, så bliver du bidt - søg læge omgående!