Flagermusen - nattens insektjæger

Træt af myg - så er flagermus lige sagen! 

Flagermusen er det eneste pattedyr der kan flyve aktivt, og de europæiske flagermusarter er nataktive jægere, der orienterer sig og finder byttet via ultrasonisk ekkolokalisering.  

Tænk sig, at dværgflagermusen, der selv blot vejer 4-7 gram, spiser 1-2000 myg på en enkelt nat!

Men bare rolig, vi taler ikke om store flyvende hunde på 40 cm og et vingefang på op til 1,5 meter og som forøvrigt lever af nektar og frugt eller vampyrflagermus, som kun findes i Syd- og Mellemamerika.

Du kan derfor ganske roligt iagtage disse små elegante flyvere i aftenskumringen!

Sikke nogle store ører den har...

Flagermusen benytter sig af biosonar til at orientere sig og jage med, det samme er gældende for tandhvaler, såsom delfiner. Under jagten udstøder flagermusen høje ultralyde/skrig, der sender et ekko tilbage når de træffer på et objekt. Dette ekko opfanges af ørerne, så flagermusen lytter sig altså frem til sit bytte. Flagermusen er i stand til at regulere lydstrålen, så den kan sende en smal lydstråle ud, som gøres kortere og bredere, når byttedyret er inden for en meters afstand og dermed nedsættes risikoen for at aftensmaden undslipper, man kan sige at flagermusens ører er dens øjne.

Tandhvalerne udsender kliklyde, en tilsvarende metode benyttes ved en teknisk sonar ombord på ubåde, der sender et ping og af fiskerbåde med ekkolod.

Flagermusens ultralyd ligger på så høj en frekvens, at det kræver lytteudstyr og lydprogrammer for at mennesker kan høre det. Alle flagermusarter har deres eget spektre af ultralyd eller lyd-DNA og ofte er optagelser den bedste måde at identificere jagende flagermus på.

Hvornår og hvordan du bedst kan opleve flagermusen.

En god flagermusaften er en aften efter en solrig dag med ringe vind. Det er netop i den vejrtype, at flagermusen søger til de gode spisesteder, hvor det især er de store og mindre søer og i skove med gamle træer, der byder på rigeligt med insekter - og det ved flagermusen.

Hvis du er interesseret i at høre flagermusens orienterings og fangst kald, kan du anskaffe dig en flagermusdetektor. En god Heterodyne detektor koster fra ca. 1000 kr.

Dværgflagermus
Med en kropslængde på blot 4-7 cm og en vægt på 3-8 gram er dette den mindste flagermusart i Danmark. Den har et vingefang på 20-21 cm og flugten er forholdsvis retlinet med få sving og løkker. Den er stærkt tilknyttet til løvskov samt parkagtige bevoksninger. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter findes i bygninger, men også i hule træer. 

🔊lydfil ved Keoka lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Pipistrelflagermus
Af udseende ligner denne flagermus dværgflagermusen så meget, at kun DNA med sikkerhed kan adskille dem. Det er muligt at bestemme de tre arter; Dværg-, Trold- og Pipistrelflagermus ud fra ultralydsskriget ved at se på konstant frekvensen, der for Dværg ligger på ca. 56 kHz, for Pipistrel ca. 45 kHz og for Trold ca. 38 kHz.

Pipistrelflagermusens flugt er hurtig med kast til siderne. Den er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt over det meste af landet. Sommer-kvarter findes i huse, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er huse og hule træer.

🔊lydfil ved XN lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Troldflagermus
Dette er en langdistanceflyver. Den ligner til forveksling Dværg- og Pipistrelflagermusene, men med en kropslængde på 4,5-6 cm, et vingefang på 25 cm samt en vægt omkring 10 gram er den lige lidt større. Troldflagermusen, der flyver højt og med store sving, er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt i løvskovområder fra den tyske grænse og op langs den østlige del af Jylland til Århus egnen. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er formodentlig huse og hule træer. 

🔊lydfil ved Drahkrub lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Vandflagermus
Den jager gerne tæt hen over vandoverfladen. Om sommeren har den kvarter i hule træer. Det er en af Danmarks almindeligste flagermusarter og her i landet er den stort set aldrig fundet i huse. Vinterkvarter er de jyske kalkminer, bunkeranlæg og kældre.

🔊lydfil ved Keoka lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser
 

Sydflagermus
Med en kropslængde på 12 cm, et vingefang på 35 cm og en vægt på 15-35 gram er dette en af de større arter i vores område. Den jager gerne i store cirkler langs hække, skovbryn og rundt om gadelamper. Den benytter bygninger som opholdssted hele året rundt, og dens sommer som og vinteropholdssteder er aldrig fundet andre steder end i huse, hvilket gør den specielt sårbar over for forgiftning fra træbeskyttelsesmidler.

Langøret flagermus
Denne art har virkelig ørerne med sig - de er faktisk lige så lange som kroppen, som måler 4,5-5 cm. Den har et vingefang på 25 cm og kan faktisk stå stille og svirre i luften, en teknik den benytter sammen med sin passive hørelse for at fange stillesiddende insekter på blade og grene. Den holder oftest til i store lader og på lofter, samt i andre slags bygninger, men også i hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er utilgængelige steder i bygninger og hule træer.

Brunflagermus
Dette er den største art i vores område. Brunflagermusen benytter året rundt udelukkende træhulheder som opholdssteder. Den er relativ almindelig i Danmark og er afhængig af træer med hulheder til dagkvarter om sommeren, parringskvarter om efteråret og vinterkvarter.

🔊lydfil ved Alexander Kürthy lagt op på Wikimedia under følgende betingelser

Frynseflagermus
Udbredelsen i Sønderborg Kommune knytter sig til skovområderne, fra Nørreskoven hen over de midtalsiske skove over Sundeved til Gråstenskovene og skovene langs med Flensborg Fjord.

Frynseflagermus er tilknyttet skovområder og jager især inde i skoven samt langs skovkanter. Det er en ret sjælden og pletvis forekommende art i Danmark. Den har sommerkvarter i huse og hule træer. Vinteren tilbringes blandt andet i kældre og kasematter, kalkgruber og lignende.

Damflagermus
I Sønderborg Kommune er damflagermus fundet ved de nordalsiske søer, ved flere af de kystnære vådområder og søerne i Gråstenskovene. Kropslængden er 11 cm, vingefanget når op til 30 cm og vægten er 28 gram. Den træffes ved de fleste større søer og vandløb og lejlighedsvis ved fjorde og sunde. Kolonierne ligger oftest i nærheden af jagtområderne. Damflagermusen er hidtil kun fundet på få lokaliteter i det sydlige Jylland. Det er en relativ sjælden art i Europa og her i landet er den udbredt i det østlige Midtjylland til Limfjords-området. Det ser ud til at damflagermusen har dagkvarter i huse og sjældnere i hule træer.

Skimmelflagermus
Den er fundet ved Nordborg Slot og ved Elsmark på Nordals. Det er en af de få arter der kan høres med det blotte øre, når hannerne om efteråret optræder med deres revirsang, mens de flyver omkring høje bygninger.

Skimmelflagermusen er en bygningstilknyttet art. Sommerkvarter findes næsten udelukkende i mindre parcelhuse og 1 til 2 etagers ejendomme på landet og i landsbyer. Vinterkvarter findes altid i bygninger, som regel meget høje bygninger med 4-5 etager eller mere. Den jager typisk højt og frit, især over åbne landskaber og søer, men også over skov og levende hegn.

Vidste du...?

at flagermus går i dvale om vinteren, og deres hjerteslag falder fra 400 slag (under hvilepuls) til blot 25 slag i minuttet

at enkelte flagermus kan blive over 25 år gamle

at flagermus kan fouragere (jage) op til 10-20 km fra deres opholdssted

at de fleste flagermus er kønsmodne som 2 årige og føder 1-2 unge om året

at Brunflagermusen kan tåle en temperatur ned til -7°C og har da en legemstemperatur på +1-2°C

at der globalt findes 5400 kendte pattedyr og heraf er hver femte en flagermus.

The Bat Agreement og EF Habitatsdirektiv
Samtlige flagermusarter er omfattet af den særlige flagermusaftale; Agreement on the Conservation of Populations of European Bats, og dermed fredet, også selv om de står rødlistet som ikke truet.

Derudover er samtlige danske flagermusarter opført på EU´s Habitatsdirektiv på Bilag IV, som betyder at de og deres levesteder står under streng beskyttelse. Så inden der fjernes gamle træer eller bygninger er det vigtigt at få undersøgt om der bor flagermus!

Det er altså ikke tilladt at smide flagermus ud fra loftet på ens hus, men opstår der store støj- og lugtgener, kan der søges råd og vejledning samt eventuel tilladelse til flytning på Naturstyrelsens hjemmeside under emnet skadevoldende vildt.

Dansk Flagermus Forening vil gøre en forskel!

Synes du også at flagermusen både er nyttig og interessant? Så er denne forening måske noget for dig! 

Foruden arbejdet med at beskytte flagermusenes levesteder, arbejdes der også med at sætte flagermusopholdskasser op på udvalgte steder.