Flagermusen - nattens insektjæger

Træt af myg - så er flagermus lige sagen! 

Flagermusen er det eneste pattedyr der kan flyve, og de europæiske flagermusarter er nataktive jægere, der finder byttet via ultrasonisk ekkolokalisering.  

Tænk sig, at dværgflagermusen, der selv blot vejer 4-7 gram, kan spise 2-3000 myg på en enkelt nat!

Men bare rolig, vi taler ikke om store flyvende hunde på 40 cm og et vingefang på op til 1,5 meter og som forøvrigt lever af nektar og frugt eller vampyrflagermus, som kun findes i Syd- og Mellemamerika.

Du kan derfor ganske roligt iagtage disse små elegante flyvere i aftenskumringen!

Sikke nogle store ører den har...
Flagermusen benytter sig af biosonar til at orientere sig og jage med, det samme er gældende for tandhvaler, såsom delfiner. Under jagten udstøder småflagermusen høje ultralyde/skrig, der sender et ekko tilbage når de træffer på et objekt. Dette ekko opfanges af ørerne, så flagermusen lytter sig altså frem til sit bytte. Flagermusen er i stand til at regulere lydstrålen, så den kan sende en smal lang lydstråle ud, som gøres kortere og bredere, når byttedyret er indenfor en meters afstand og dermed nedsættes risikoen for at aftensmaden undslipper.

Tandhvalerne udsender kliklyde, en tilsvarende metode benyttes ved en teknisk sonar ombord på ubåde, der sender et ping og af fiskerbåde med ekkolod.

Dværgflagermus
Med en kropslængde på blot 4-7 cm og en vægt på 3-8 gram er dette den mindste flagermusart i Danmark. Den har et vingefang på 20-21 cm og flugten er forholdsvis retlinet med få sving og løkker. Den er stærkt tilknyttet til løvskov samt parkagtige bevoksninger. Sommerkvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter findes i bygninger, men også i hule træer. 

🔊lydfil ved Keoka lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Pipistrelflagermus
Af udseende ligner denne flagermuseart Dværgflagermusen så meget, at kun DNA med sikkerhed kan adskille dem og med noget held også forskelle i deres ultralydskrig. Størrelsesmæssigt har den en kropslængde på 3,5-4,5 cm, vejer omkring 8 gram og har et vingefang på 25 cm, flugten er hurtig med kast til siderne. Den er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt over det meste af landet. Sommer-kvarter findes i huse, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er huse og hule træer.

🔊lydfil ved XN lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Troldflagermus
Dette er en langdistanceflyver. Den ligner til forveksling Dværg- og Pipistrelflagermusene, men med en kropslængde på 4,5-6 cm, et vingefang på 25 cm samt en vægt omkring 10 gram er den lige lidt større. Troldflagermusen, der flyver højt og med store sving, er tilknyttet ældre løvskov og er udbredt i løvskovområder fra den tyske grænse og op langs den østlige del af Jylland til Århus egnen. Sommer-kvarter findes i bygninger, hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er formodentlig huse og hule træer. 

🔊lydfil ved Drahkrub lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser

Vandflagermus
Den jager gerne tæt hen over vandoverfladen. Den måler 8-9 cm i kropslængde, har et vingefang på 25 cm og vejer 10 gram. Om sommeren har den kvarter i hule træer. Det er en af Danmarks almindeligste flagermusarter og her i landet er den stort set aldrig fundet i huse. Vinterkvarter er de jyske kalkminer, bunkeranlæg og kældre.

🔊lydfil ved Keoka lagt op på Wikimedia commons under følgende betingelser
 

Sydflagermus
Med en kropslængde på 12 cm, et vingefang på 35 cm og en vægt på 15-35 gram er dette en af de større arter i vores område. Den jager gerne i store cirkler langs hække, skovbryn og rundt om gadelamper. Den benytter bygninger som opholdssted hele året rundt, og dens sommer som og vinteropholdssteder er aldrig fundet andre steder end i huse, hvilket gør den specielt sårbar over for forgiftning fra træbeskyttelsesmidler.

Langøret flagermus
Denne art har virkelig ørerne med sig - de er faktisk lige så lange som kroppen, som måler 4,5-5 cm. Den har et vingefang på 25 cm og kan faktisk stå stille og svirre i luften, en teknik den benytter sammen med sin passive hørelse for at fange stillesiddende insekter på blade og grene. Den vejer 5-12 gram og holder oftest til i store lader og på lofter samt andre slags bygninger, men også i hule træer og flagermuskasser. Vinterkvarter er utilgængelige steder i bygninger og hule træer.

Brunflagermus
Dette er den største art i vores område. Kroppen måler 12-13 cm og vingerne spænder over 35-40 cm, vægten ligger på 20-40 gram. Brunflagermusen benytter året rundt udelukkende træhulheder som opholdssteder. Den er relativ almindelig i Danmark og er afhængig af træer med hulheder til dagkvarter om sommeren, parringskvarter om efteråret og vinterkvarter.

🔊lydfil ved Alexander Kürthy lagt op på Wikimedia under følgende betingelser

Frynseflagermus
Detter er en af de arter der indtil videre kun er observeret få steder i vores område. Den har en kropslængde på 4,5 cm, vingefanget er 25 cm og den vejer 5-12 gram. Frynseflagermus er tilknyttet skovområder og jager især inde i skoven samt langs skovkanter. Det er en ret sjælden og pletvis forekommende art i Danmark. Den har sommerkvarter i huse og hule træer. Vinteren tilbringes blandt andet i kældre og kasematter, kalkgruber og lignende.

Damflagermus
En af de større i vores område, men også sjældnere arter. Kropslængden er 11 cm, vingefanget når op til 30 cm og vægten er 28 gram. Den træffes ved de fleste større søer og vandløb og lejlighedsvis ved fjorde og sunde. Kolonierne ligger oftest i nærheden af jagtområderne. Damflagermusen er ikke tidligere fundet i det sydlige Jylland. Det er en relativ sjælden art i Europa og her i landet er den udbredt i det østlige Midtjylland til Limfjords-området. Det ser ud til at damflagermusen har dagkvarter i huse og sjældnere i hule træer.

Vi har muligvis også denne art i Sønderborg-området

Skimmelflagermus
Dette er en af de få arter, der faktisk kan høres. Den har en kropslængde på 6 cm, et vingefang på 25-30 cm og vejer 10-20 gram. Skimmelflagermusen er en bygningstilknyttet art. Sommerkvarter findes næsten udelukkende i mindre parcelhuse og 1 til 2 etagers ejendomme på landet og i landsbyer. Vinterkvarter findes altid i bygninger, som regel meget høje bygninger med 4-5 etager eller mere. Skimmelflagermus jager typisk højt og frit især over åbne landskaber og søer, men også over skov og levende hegn. Skimmelflagermus kan med analyse af lydoptagelser let forveksles med brun- og sydflagermus.

Vidste du...?

at flagermus går i dvale om vinteren, og deres hjerteslag falder fra 400 slag (under hvilepuls) til blot 25 slag i minuttet

at flagermus faktisk kan blive over 30 år gamle, fordi de får forholdsvis få unger

at flagermus kan fouragere (jage) op til 10-20 km fra deres redepladser.

The Bat Agreement og EF Habitatsdirektiv
Samtlige flagermusarter er omfattet af den særlige flagermusaftale; Agreement on the Conservation of Populations of European Bats, og dermed fredet, også selv om de står rødlistet som ikke truet.

Derudover er samtlige danske flagermusarter opført på EF´s Habitatsdirektiv Bilag IV, som betyder at de og deres levesteder står under streng beskyttelse. Så inden der fjernes gamle træer eller bygninger er det vigtigt at få undersøgt om der bor flagermus!

Det er altså ikke tilladt at smide flagermus ud fra loftet på ens hus, men opstår der store støj- og lugtgener, kan der søges råd og vejledning samt eventuel tilladelse til flytning på Naturstyrelsens hjemmeside under emnet skadevoldende vildt.

Dansk Flagermus Forening vil gøre en forskel!
Synes du også at flagermusen både er nyttig og interessant? Så er denne forening måske noget for dig! 

Foruden arbejdet med at beskytte flagermusenes levesteder, så suppleres disse også ved at sætte kasser op - indtil videre i Sønderborg-området og oplandet.

Foreningen, der også står for indsamling og udredning af observations- og ikke mindst aflytningsdata, har intention om at blive landsdækkende og oprette en database over flagermus i stil med DOF-databasen over fugle.