Kværs Hede i Sønderborg Kommune

Den skjulte hede ved Kværs

Foto: Bo Bach

Sensommeren på Kværs Hede, hvor lyngen står i fulde flor, er et væld af smukke, violette farver.

Hvis man lige som jeg er født og opvokset i Midtjylland, så har Kværs Plantage sikkert en særlig plads i hjertet blandt alle de fantastiske naturperler, der findes i Sønderborg Kommune. Det skyldes, at Kværs Plantage er en granplantage i modsætning til de øvrige skove i kommunen, der primært er bøgeskove. Den dunkle stille og til tider dystre granskov får altid mig til at tænke tilbage på barndommens utallige hulebyggerier og undersøgelser af rævegrave.

Kværs Plantage er gemt godt i Sønderborg Kommunes vestlige del. Landsbyen Kværs ligger på skellet af et landskab, der er formet af istiden. Øst for byen er de 70 meter høje morænebakker - Kværs Bakker, og mod vest strækker de flade hedesletter sig ud. Det er på disse hedesletter, at plantagen er planet for godt 100 år siden for at forhindre en vandreklit i at brede sig. I dag består plantagen af en blanding af forskellige arter af nåletræer. 

Inde midt i plantagen åbner den sig helt op og man kommer til en lille rest af vandreklitten, det de lokale kalder “æ flysan”. Enkelte steder er det muligt, at se nogle eksponerede sandflader, men ellers er resten af klitten vokset til med hedelyng, der holder på sandet. Det er netop lyngen, der gør, at jeg synes det smukkeste tidspunkt at besøge området er i sensommeren, når lyngen blomstre med sine rødviolette blomster. Ud over hedelyng findes den smukke lyserøde klokkelyng også i området.

På nogle af nogle af de fugtige områder på heden er det muligt at finde nogle meget særlige planter – de er nemlig kødædende! Det er de insektædende planter soldug er der tale om. I Danmark findes der tre forskellige arter og på heden er der fundet både Rundbladet og Liden Soldug.

Planterne har fået deres navn fra de glinsende dråber, der er på kirtelhår rundt på plantens blade. På lune sommerdage lokker de glinsende dråber fluer, stankelben og andre insekter til. De opdager først for sent, at de glinsende dråber er en klistret masse, der holder dem fanget. I deres dødskamp gør de kun ondt værre, da det får kirtelhårene til øge udskillelsen af den klæbrige masse og langsomt at krumme sig sammen mod bladets midte, hvor insektet bliver fanget i et bur. Så udskiller planten fordøjelsesenzymer, der opløser bløddelene på dyret, hvorefter planten kan opsuge og bruge næringsstofferne.

Rundt omkring i plantagen findes der kæmpemæssige samfund på op imod 100.000 individer, der knokler utrætteligt afsted. Dette er Rød skovmyre, der laver sine kæmpestore myretuer, der kan bliver flere meter i omkreds og over en meter høj. Og det er er kun den overjordiske del af tuen. Store del af tuen er under jorden, hvor myrerne samles om vinteren for at holde varmen. Det er også hernede at de op mod 100 dronninger lever. De er kun uden for tuen en enkelt gang for at parre sig. Efter de er blevet parret, kan de leve op mod 10 år, hvor deres eneste opgave er at lægge æg så samfundet kan udvikle sig.  

I det tidlige forår, når solen begynder at varme, lægger arbejdermyrerne sig i tykke lag på solsiden af tuen. De fungerer som mobile solfangere, for når de er varmet op fragter de varmen ned i dybet til dronningerne.

Der er masser gode oplevelser i Kværs Plantage og Hede. Både storslåede landskaber og spændende arter. Så næste gang du er i nærheden, så gør et stop og nyd den stille natur.

Rigtig god tur.

Måske kunne dette også have din interesse