

Ferieøen Als
Velkommen til din ferieø - Als i Sønderjylland!
Øen Als er den 7. største ø i Danmark og ligger godt i læ ved Jyllands østvendte kyst, tæt ved den dansk-tyske grænse.
Der er forbindelse til fastlandet via 2 broer ved Sønderborg og bilfærgen Bitten på Nordals, samt daglige bus- og togafgange. Fra øerne Fyn og Ærø har du også daglige færgeafgange og fra Søby på Ærø foregår sejladsen ovenikøbet med en 100% grøn færgedrift ombord på E-færgen Ellen.
Indkøbsmuligheder af dagligvarer finder du i Skovby, Tandslet, Fynshav, Guderup og Havnbjerg, mens du finder et større udvalg af butikker i Høruphav, Augustenborg og Nordborg. Hovedbyen med de største shopping og indkøbsmuligheder på øen Als er Sønderborg, hvor du både kan handle i midtbyens hyggelige gågade, i Shoppingcenter Borgen eller i Center Øst.