Dannebrog vajer på Chr. X´s Bro i Sønderborg på øen Als

På dagsudflugt fra Als

Foto: Kim Toft Jørgensen

Med bro-, færge-, bus-, tog- og flyforbindelser er ferieøen Als det oplagte sted for en aktiv og oplevelsesrig ferie.

Det er både nemt at komme til øen Als og har du og familien lyst til en dagsudflugt under jeres ferieophold, så er Als en perfekt base for en smuttur over og se øerne Ærø og Fyn med færgerne fra Fynshav eller en tur til Jylland via broerne ved Sønderborg eller bilfærgen Bitten der sejler fra Hardeshøj på Nordals. Med daglige tog- og flyafgange fra Sønderborg er en udflugt til Danmarks hovedstad, København, også en mulighed.

Vi vil altid være tæt forbundet med Tyskland gennem historien, ikke kun fordi vi deler grænsevandet Flensborg Fjord og var besat fra 1864 til Genforeningen i 1920, men også i kraft af samhørigheden gennem kunstens verden, således boede Emil Nolde nogle somre nede ved Nørreskoven Als, hvor han malede ved stranden og nogle af hans værker hænger på Museumsberg i Flensburg lige syd for grænsen - I kan også tage på en udflugt til Nolde Museet i Seebüll, syd for grænsen ved Rudbøl. 

Følg os på: