
Transport til og i området
Der er mange muligheder når I skal til og fra eller rundt på ferieøen Als og i Sønderborg-området, om det så skal være til lands, til vands eller i luften.
Til Lands
Ferieøen Als og Sønderborg by er forbundet til fastlandet med to broer, den smukke Christian d. X´s Bro og den nyere Alssundbro.
Den 26 km lange Sønderborg-motorvej kobler Sønderborg direkte på det danske og europæiske motorvejsnet og er den hurtigste vej til Als. Sønderborg-motorvejen går fra motorvej E45 ved Kliplev til Sønderborg-området og slutter ved Alssundbroen og Sønderborg V, hvor der er motortrafikvej videre til Sønderborg C og Ø samt til det øvrige Als.
Vil du under dit besøg til Tyskland med offentlige transportmidler, er det hurtigst med bus. Turen fra Sønderborg til Flensburg tager ca. 1 time, og der er afgange ca. hver time. Se køreplan for denne rute og andre ruter, inkl. X-busserne, hos Sydtrafik.
På Flixbus.dk kan du finde over 10 ugentlige afgange, som kører til Sønderborg fra København via Kolding.
Kommer du med toget, er der banegårde i både Gråsten og Sønderborg, hvorfra der er direkte forbindelse fra bl.a. Odense og København hver anden time. Se togforbindelser og tilbud her.
Biludlejning eller taxa
Ønsker du at være fleksibel og bevæge dig rundt på egen hånd, eller har du brug for en bus med chauffør til din gruppe, så kan du finde bil- og busudlejningsfirmaer her.
Dantaxi i Sønderborg kan nås på tlf +45 74 42 18 18 - andre selskaber finder du hér
Til Vands
Kommer du nordfra, gennem Jylland og skal over til ferieøen Als, kan du tage den lille bilfærge ”Bitten Clausen” fra Ballebro til Hardeshøj – det ta´r kun 10 minutter.
Med færgerne fra Ærø (Søby-Fynshav) og Fyn (Bøjden-Fynshav) tager overfarten til Als ca. 1 time. Med disse færgeruter kan du også tage en lille udflugt til Ærø eller Fyn for at udforske naboøerne. Eventuelt på cykel. Husk at bestille plads til cykler på færgen.
Færgeforbindelser
M/F Fynshav: Alslinjen Fynshav-Bøjden
Besøg Als med Alslinjen eller benyt overfarten som en hurtig genvej til Fyn, hvor du kan besøge attraktioner som Egeskov Slot, H.C. Andersens Hus, Odense Zoo og Danmarks Jernbanemuseum.
Få et skønt a...
Nordalsfærgen Bitten: Ballebro-Hardeshøj
Cyklen kommer gratis med på færgeturen mellem Ballebro på Jylland-siden og Hardeshøj på øen Als.
E/F Ellen - den stille overfart: Als-Ærø
Færgen, E/F Ellen, er indstillet på grund af reparation. Fra den 24. juli 2023 sejler færgen M/S Skjoldnæs på nogle af rutens afgange.
I luften
Til og fra Sønderborg Lufthavn er der flere daglige afgange til København. Flyveturen tager ca. 40 minutter. Så du kan enten tage luftruten hertil på ferie eller på en udflugt til hovedstaden for at besøge Tivoli, Den lille Havfrue m.m. - turen frem og tilbage kan nemt klares på en dag og tilbud finder du hos Alsie Express. Har du dit eget fly, kan du også vælge den noget mindre landingsplads Pøl Flyveplads på Nordals.
Flyforbindelser, lufthavn og flyveplads
Sønderborg Lufthavn
Sønderborg Lufthavn er smukt placeret på Kær Halvø, lige ud til Augustenborg Fjord. Der er fast rutetrafik til København med en rejsetid på kun 35 min – op til 5 gange om dagen. Sønderborg Lufthavn er...
Nordborg/Pøl flyveplads
Nordborg/Pøl Flyveplads ligger 1,2 NM nord for Nordborg by Nordborg.
Start/landingsbanen er 06/24 og 666 m x 30m græs.
Radiofrekvensen er 123,5 MHz.
Det er en privatplads, men den er åben for alle i VM...