VisitSønderborg

Blomster bygger Broer - formidlingshaven i Gråsten

Tag en pause, nyd haven og find inspiration til biodiversitet og bæredygtighed

I forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde - Blomster bygger Broer, er der blevet skabt en lille oase med udsigt over havnen i Gråsten.

Her kan du holde en velfortjent pause på cykleturen ad Flensburg Fjord Route - en naturskøn cykelrute på tværs af grænsen.

Formidlingshaven er ikke blot et smukt eksempel på, hvordan man på en enkel måde og via genbrugsmaterialer, kan skabe et fri- og leverum for både mennesker og insekter. Haven skal også inspirere til besøg i andre oaser på begge sider af den dansk-tyske grænse og skabe kendskab til det tyske koncept Gartenschau.

Med guidebogen Flensburg Fjord Route - en naturskøn cykelrute på tværs af grænsen, har du et godt redskab til en tur på 307 km, hvor du undervejs kommer forbi skønne naturområder, smukke haver og historiske seværdigheder samt de mange kunst og kulturskatte.

Se guidebogen online 

NB. Et trykt eksemplar af guidebogen kan afhentes i turistbureauet i Aabenraa, i Sønderborg, samt i Flensburg og i Glücksburg.