Hits for Kids - store som små

Når du har børnene med på ferie, er det vigtigt at have lidt forskelligt at tage sig til - især på regnvejrsdage. Heldigvis er der masser af børneaktiviteter for både store og små i Sønderborg-området.

Jeg keeeder mig! Planlæg ferien med dine børn på forhånd og få inspiration til hvad I kan opleve sammen, hvad enten I er til natur, historiske og kulturelle indtryk eller bare sjov og ballade.

De 3 stjerneattraktioner
I kommer nok ikke udenom de tre største attraktioner i Sønderborg-området. De to første kan både besøges i solskin og en smule gråt vejr og er spækket med spændende og lærerige aktiviteter, mens slottet er godt til nysgerrige børn på regnvejrsdage.

Spar penge og tid ved indgangen – book dine kombi-billetter her.

Kulturens sværvægter i fuld galop
Tag til folkefest og mød de lokale. Sommeren over afholdes der ringridning i weekenden. En ganske særlig sønderjysk kultur på hesteryg, som opstod i Augustenborg. Sværvægterne er byerne Broager og Gråsten, hvor der rides i fuld galop på mere end en dag, og en af nordens største ringriderfester – Sønderborg.

Har I ikke tid om søndagen er det også muligt at opleve showet "Historisk Ringridning" ved Sønderborg Slot. 
Læs og lær mere om ringridning og Historisk Ringridning.

Er der langt ude i skoven
Når solen skinner og vejret er godt, er det bare med at komme ud og opleve naturen. Tag en tur i skovene ved Gråsten og Sønderborg eller oplev en af Danmarks længste kystskov – Nørreskoven Als.

Alle vore skove har et rigt dyreliv og mange oldtidsminder. Men der er særligt mange gravhøje i Nørreskoven Als, som også har en flot bestand af dådyr og skovens konge - kronhjorten.
Læs mere om vores flotte skove.

Så er der også lige den lillebitte skov Blomeskobbel, som gemmer på nordens største samling gravhøje.
Se hvor du finder Blomeskobbel og dækstenen på 20 ton.

Det er ganske vist… Sørøver Alf holdt til i Gråstenskovene i 1200-tallet. Det fortælles at han gravede sin skat ned i området og den er aldrig blevet fundet! 
Drag ud i skoven med hele familien på en skattejagt og hør sagnet om Sørøver Alf.

Er benene for små eller trætte? Er en travetur i skoven for langt for jer, så oplev Gråstenskovene på en hyggelig tur i hestevogn.

Der er så dejligt ude ved vandet og trygt
Ja, en tur i vandet kan være forbundet med fare, men med vores kyster ud til Østersøen, fjord og bælt har vi ikke de lumske hestehuller som lurer langs vestkysten.

Som god forældre skal du naturligvis altid holde opsyn med børnene og undlade badedyr ved fralandsvind. 
På respektforvand.dk finder du mere nyttig viden.

Gode badestrande finder du blandt andet ved Vemmingbund, Købingsmark og Kerneland for blot at nævne få og det kendte Blå Flag vejer over de fleste. 
Find din badestrand under ferien her.

Blå Flag står ikke kun for rent badevand. Det er også et sommer program fuld af sjove og interessante naturoplevelser for hele familien.
Programmet finder du her medio juni.

Dyrk dyrene i din ferie
Oplev næsebjørne, geder - kaniner og høns i Vollerup, hvor du også kan lade børnene benytte legepladsen mod et mindre gebyr. 
Læs om Vollerup Minigolf og Legeplads.

Har du lyst til en tur ud i naturen på hesteryg, så er det både muligt på Sydals og ved Gråsten.

Så er der også lige disse sjove aktiviteter

 

Aktiviteter indendørs

Solen skinner altid i Sønderborg-området og når regnvejrsskyerne dækker for den, så er det godt med nogle indendørs aktiviteter.

Er du kreativ så besøg Papirmuseets By eller deltag i aktiviteterne hos Stolbroladen, du kan også dyppe dine egne stearinlys hos Lys i Laden.

En tur i biografen går man aldrig fejl af. Læn dig tilbage i et luksussæde hos Kinorama i Sønderborg eller besøg den lille og hyggelige Nordborg Bio.

Har I teenagere med på ferien, er Escape House i Sønderborg et must. Her har I 60 minutter til at slippe ud af det låste rum ved at løse gåder og finde ledetråde.

Så kan I også vælge

Del denne side

Bowl´n´Fun Sønderborg

Happies legeland - Escape room - Virtual reality - Minigolf - Bowling
Restaurant The Grill 

Book en Kombi-billet til vores 3 Stjerne-attraktioner

Besøg Sønderborg Slot, Universe og Historiecenter Dybbøl Banke.

Universe Science Park - åbningsdag i 2019: 13. april

Oplevelsesparken - hvor sjov er en videnskab!

Historiecenter Dybbøl Banke

Oplev krigen i 1864 på nært hold!