Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Turistinfo

Sønderborg Kommune rummer nogle af landets smukkeste naturområder med en kyststrækning på omkring 215 kilometer og vidtstrakte skove, blandt andet skoven omkring Gråsten og Danmarks længste kystskov på østsiden af Als.

Kommunen dækker et område fra Rinkenæs og Gråsten i vest til Sydals og Kegnæs i øst, med Nordborg i nord, Broager i syd og Augustenborg og Sønderborg midt imellem. Her bor ca. 76.000 indbyggere - og den lokale dialekt kan være en sjov udfordring for selv en dansk turist.

Vi håber at I vil få en uforglemmelig ferieoplevelse og glæder os til at tage imod jer!