Sønderborg-området byder hunde velkomne
Sønderborg-området byder hunde velkomne

På ferie med hunden

Har man hund er den ofte en del af familien og det er vigtigt for os, at hele familien oplever en god og problemfri ferie.

Når du tager på ferie i Danmark med din hund, er der naturligvis nogle regler, der skal følges omkring vaccination og den danske hundelov. Vi skal her kort forsøge at skildre reglerne for indførsel fra EU-lande samt lande med EU-lignende vilkår (Andorra, Færøerne, Island, Kroatien, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten).

Før afrejsen
Bor du i et EU-land, skal din hund have en ID-mærkning, enten i form af øretatovering eller chip. Derudover skal hunde over 3 måneder være vaccineret mod rabies senest 3 uger inden rejsen. Er din hund under 3 måneder og ikke rabiesvaccineret kræves der en opdrættertilladelse og særlige indrejsetilladelse, som skal indsendes senest 30 dage før rejsen til Fødevarestyrelsen. Alle hunde skal ledsages af et EU-selskabsdyrpas, som fås hos dyrlægen. Desuden vil det være en god ide med et hundetegn, hvor dit navn, landekode og mobilnummer står på.

Hund i naturen
Bortset fra de særlige hundeskove, så skal din hund altid holdes i snor i skovområderne og naturen. Det skyldes, at hunden kan være en stressfaktor for naturens vilde dyr og til gene for andre friluftsgæster. Er din hund ikke omfattet af forbudslisten, kan du og din hund få stor glæde af at benytte en såkaldt Flex-line, som tillader, at hunden kan løbe mere frit.

Hund på stranden
Ved Blå Flag strande må du bade med din hund fra en afstand på 200 meter fra stangen med det Blå Flag – i begge retninger. I sommerhalvåret, fra april til og med september, skal din hund holdes i snor på stranden. Dette er af hensyn til ynglende fugle og badegæster. Resten af året, fra oktober til marts, må din hund nyde friheden på stranden, forudsat at du har fuldt herredømme over den, hvilket vil sige at du i enhver situation kan kalde din hund til dig.

Hund i hundeskoven
I Sønderborg Kommune har vi 7 hundeskove. Ved Gråsten finder du og din hund Overstjernen, Nederstjernen samt Vand- og Saltholm. Ved Sønderborg er en del af Sønderskoven blevet udnævnt til hundeskov samt Madeskoven ved Augustenborg Fjord. De sidste 2 finder du i Lambjerg Indtægt ved Høruphav og Karholm Skov ved Nordborg. Hundeskovene er ikke indhegnet, og her må din hund løbe frit under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over den.

Hundeloven i Danmark
Siden 1. juli 2010 har 13 hunderacer og visse blandingshunde været omfattet af en forbudsliste, de kan medbringes hvis de opfylder de særlige regler, som du finder under Read more.

 


Skambidning
Hvis en hund, uanset race, skambidder et menneske eller en anden hund, har politiet pligt til at lade den aflive. At skambide betyder at skade eller mishandle voldsomt ved bid, men der er i lovgivningen ikke angivet en definition af hvornår der er tale om skambid, hvilket derfor er underlagt politiets vurdering. Hundeejeren har krav på at sagen vurderet af en hundesagkyndig.

Bortløbne hunde
Mister du din hund under ferien, så kontakt politiet med en beskrivelse på telefonnr. 114. I forvejen er din hund jo enten øremærket eller bærer en chip, så politiet kan finde frem til dig. Men et hundetegn med et mobilnummer og evt. en ferieadresse gør det endnu nemmere for politiet eller en anden finder at kontakte dig direkte.

Hunde, der ikke kan tilegnes en ejer, vil blive fremlyst i lokale aviser og på politiets hjemmeside www.politi.dk/Sydsoenderjylland under fremlyste dyr, efter 3 dage har politiet ret til at formidle hunden til et nyt hjem eller lade den aflive. Det samme er gældende, hvis ejeren ikke har afhentet hunden indenfor 3 dage efter at den er meddelt som værende fundet.

Kære hundeejer
Som det tydeligt fremgår af disse regler, er en del af dem særligt gældende for hunderacer, som har gjort sig uheldigt bemærket. Men som ansvarlig hundeejer, der tager det firbenede familiemedlem med på ferie og nok er opmærksom på at passe ekstra godt på hunden i uvante omgivelser, burde dit ophold ikke medføre nogen problemer.

turistbureauet kan du få brochurer med detaljeret kort over statsskovene. Her skal hunden godt nok være i snor, men de store arealer med mange stier giver rigtig mange muligheder for lange gåture med din hund.

Sønderborg Turistbureau ønsker dig og din hund et fornøjeligt og afslappende ophold i vores dejlige natur!

Del denne side

Alspigen

Turistinformation

Har du brug for noget praktisk information?

Hvad enten du søger oplysninger om transport, turistbureauet eller andet, kan du finde det her.